Tips til diabetes og sexliv
Diabetes type 1 og 2 kan påvirke din nerveforbindelse til underlivet, udtørre slimhinder og gøre vævet mere sårbart. Alt sammen faktorer som kan gøre dit sexliv mere svært.
Bedre sexliv som diabetiker
…der er hjælp at
Kontakt til underlivet
Som diabetiker er man i risiko for nerveskader. Nerveforbindelsen er måske langsommere og ikke helt intakt. Der skal altså arbejdes hårdere på sagen og i et længere tidsrum førend skeden er rigtig klar til et samleje.
Jo mere der arbejdes på sagen jo bedre. Det betyder at du ikke skal holde for lange pauser mellem at du er seksuel aktiv enten med en partner eller med dig selv. Nerver skal holdes i ave, og kroppen må ikke glemme sit nydelsescenter. Gør evt. brug af en vibrator. Brug vibratoren som en nøgle ind til sex. Forstået på den måde at når vibratoren starter så husker kroppen at det er tid til at der skal sættes gang i blodcirkulationen og lubrikationen. Men for at kroppen skal lave en forbindelse mellem vibrator og kropsreaktioner så er du nød til at have en positiv indstilling overfor brug af vibrator, så kroppen fornemmer at der er noget godt i vente.
God pleje af slimhinder
Som diabetiker har du større risiko for at opleve tørre slimhinder. Faktisk siger man, at der er dobbelt så stor risiko for at opleve vaginal tørhed, når man er diabetiker. Dette kan dels afhjælpes med brug af lokale østrogen produkter, men ønsker du ikke at bruge lokale østrogen produkter så som vagifem og ovestin creme, så kan du bruge Replens til at afhjælpe tørheden i skeden.
Det gør ondt lige ved indgangen til skeden
Slimhinden bliver tyndere ved indgangen til skeden, derfor er der mange kvinder, som oplever gener lige ved indgangen til skeden, også selvom de bruger lokalt østrogen tilskud eller Replens. Vævet ved indgangen til skeden er en overgang mellem slimhinden og vævet som er lige uden for skeden, dette kan plejes med Vulva Lipbalm, som både beskytter og styrker vævet.
Beskyttelse af slimhinde og væv
En glidecreme bruger man for at beskytte både væv og slimhinde under samleje. Et samleje slider mere på kroppen, fordi der er tale om væv mod væv. Løsningen er at bruge en silikonebaseret glidecreme, de vandbaserede glidecremer er ikke tilstrækkelige og olier af diverse slags trænger ind i vævet og er på meget kort tid ikke længer beskyttende.
Man kan anvende olier, hvis man alene har brug for en lille start-hjælp, men oplever man mere udtalt vaginal tørhed, så er dette sjældent tilstrækkeligt.