Kræft og tørre slimhinder
Kræftbehandling kan gi tørre slimhinder
Kemoterapi kan give gener, så længe man er i behandling, men behandlingen kan også resultere i længerevarende vaginal tørhed, hvis æggestokkene er stoppet med at producere østrogen.
Strålebehandling i underlivet kan give varige skader i slimhinden både i skede og i tarm. Slimhinden i skeden vil man forsøge at holde åben så der ikke dannes arvævsformationer i folderne af slimhinden eller på tværs af slimhinden. Det gør man ved at bruge en dilator. Find mere information her:
Medicinsk behandling som kunstigt sænker eller hæmmer kroppens produktion af østrogen vil også kunne mærkes i slimhinderne. 80% af kvinder med brystkræft har en type kræft, som er modtagelig overfor østrogen. Patienter, som er diagnosticeret med østrogenafhængig brystkræft, vil typisk blive tilbudt anti-østrogenbehandling. Altså behandling som sænker deres niveau af østrogen. En af de relaterede bivirkninger ved anti-østrogen behandling er vaginal tørhed.
Ofte behandles kvinder, som ikke er i forhøjet risiko for østrogenfølsom kræft med lokale østrogen produkter såsom vagifem og ovestin. Det er ikke entydigt hvad kvinder, som er i østrogenfølsom kræft behandling tilbydes. Nogle læger anbefaler lokale østrogen produkter og andre gør ikke.
Er du blandt gruppen af kvinder, som ikke ønsker at benytte lokalt østrogen, kan du afprøve kombinationen af Replens, Vulva Lipbalm og silikonebaseret glidecreme og evt i kombination med en tynd vibrator til at øge blodcirkulatioenen i slimhinde og væv.
Du kan læse mere om bivirkninger ved anti-østrogen behandling på: http://www.minebivirkninger.dk